skip to main |
skip to sidebar
i aosta mødte jeg johannes. han er strip-klub dj, og vi leder efter jobs til ham her i danmark nu. han er min ven og jeg glæder mig til han kommer. her reparerede gino en volvo i mens to mænd lærte hinanden at kende.
okæjså! det er da lidt for meget det her. men sårn her ser man altså ud, når man sidder midt i montelimar på verdens hyggeligste spot med verdens hyggeligste mennesker omkring én.
dagen efter drønede vi op på mont ventoux og så cykelløb. lissom vi havde set cykelløb tidligere på dagen.
natten efter ventoux, drønede vi lynhurtigt til paris i en volvo. vi skulle nå at holde en fest med monsieur pastis, mademoiselle aulait, madame croissant og se noget cykelløb. det lykkedes!
når man har fødselsdag på søndag er smillet simpelthen ikke til at tvære af fjæset sårn en torsdag formiddag i efterårsferien.
sommeren er forbi nu, synger cv jørgensen vist nok. her er et sommerbillede af en dreng der har set paris-roubaix og taget billeder af det.
den anden morgen. og det har ikk noget at gøre med ænder. men, den anden morgen. stod der det her på min væg. ja, jæka kun se det som et tal der starter med 1. om det er mig der er nummer 1 ved jeg ikke. næppe, tænker jeg og håber alligevel. men måske dag 1. i et eller et 2.
når man engang for længe siden har slået sin fortand så meget at den gør herrenas og skal trækkes hele vejen ud lige om lidt. og man ikke er bange for den slags. og ens far har sat en vidvinkel på et kamera. ja, så ser man altså sådan her ud.
Santiago Calavatras nye banegård i Liègè er efter 9 års byggeri netop åbnet. Den blev indviet d. 18. september 2009 af Angela Merkel og Nicolas Sarkozy. Den har kostet 312 millioner €, og lægger perroner til en række af Europas hurtigste tog. Bla. Franfurt am Main - Bruxelles-ekspressen, der har 4 daglige afgange fra Liègè. I sandhed et europæisk projekt.
europa. berlin hbf.
06.34 warszawa-ekspress
06.49 liègè
07.13 hamburg
det er værelset man altid gerne vil have på trods af neonstøj. also det værelse der ligger lige hvor hotel-skiltet blinker.
jeg beundrer par. par der har været par altid og altid vil være det. 'i wanna be like you-huu-hu' synger jeg sårn inden i mig selv.denne mand og kvinde, brugte en torsdag i juni på at se cykelløb i en by i de franske alper. så sad de der og holdt lidt øje med det. han med hvor meget hun kiggede på de unge mænd i det stramme tøj. hun holdt øje med om han så, at hun næsten kun kunne se ham.
det er sgodaheltutrolig at jeg kan blive ved med at hente det samme skiltemotiv ud af helt forskellige steder i den by.
hvafforenby?
jaliègèsguda! hvor skuet ellers være?
så sidder vi her. på hotellet midt i alicante. 50 km herfra kører rytterne i mål om 20 minutter. vi har besluttet os for at se tyrefægtning i stedet. så tar vi cykelløbet imorgen. det var oss på grund af den gps. altså at vi kom lidt senere end vi havde håbet på.
når man har været i skole hele dagen. særligt, når man lige er startet i skole, og er bedste venner. så er det vist bare sårn lidt rart at være sammen. helt uden at sige noget.
at der er forbandet meget at tænke over når man er 5 år og lige startet i skole.
i området omkring frederiksbjerg, århus c blev der igår kørt et gadeløb. der blev kørt syggoh stærkt - og særligt disse 2 ryttere markede sig stærkt. de vandt holdkonkurrencen og blev henholdsvis nummer 1 & 2 i den individuelle konkurrence. ham til venstre er ikke så bæløjet til daglig. det var vist kun for fotografens skyld. ham til højre er ham til venstres bedste ven.
her er et heldigt skud, netop som det afgørende angreb sættes ind af de to ck aarhus-ryttere.
spændt venten inden den store dags første time. vi var klar var vi. dagen er overstået med total træthed til følge. dag 2 er i gang i disse minutter. det er hårdt og super fedt på samme tid. det synes vi vist begge to, men af vidt forskellige grunde.
kinesisk tjener på fransk bistro. hoteller med baggårde. fotografen er andreas.
andreas har blikket. han brugte det den sidste aften i paris på at skyde huse, skorstene og aftenstemninger. i området omkring gare de l'est.
volvoen brød sammen med et brag i går. så jeg blev transporteret tilbage fra bjergtoppen til dalen. aostadalen. tilbage til hvor jeg kom fra, men heldigvis også tilbage til min nye amigo #1 johannes fra napoli. han ordnede et værelse på den pension han selv bor. og et værksted til volvoen. den er nu færdig, men jeg venter på at il capo kommer tilbage fra siesta, så han kan tjekke hvad mekanikerdrengene har fixet og give mig en pris. its gonna take some time, synger defectors. jo, jo...
blev i mellemtiden stoppet på gaden af det italienske politi. for at fotografere. yeah? ja mand, man kan jo aldrig vide vel. de troede johannes og jeg var ved at lave noget med en falsk kontrakt. jeg kvitterede for omærksomheden (og den er jeg altid glad for jo!) med at tage et par billeder af il signore agente. det måtte jeg heller ikke. man må heller aldrig en skid!
her ser jeg lidt godt ud op af en væg. i aosta. italia.
lise og jeg har netop været på havnen. her i århus c. vi smed blikkene op mod frederiksbjergs tagrygge, som lignede noget fra en magisk by et sted i central europa. måske et sted uden for maastricht, ved ardennernes fødder, hvor det flade land slår sig lidt. vi tænkte at bugten var en flod, der løb igennem byen. containere. havnearbejdere. og frederiksbjergs små fine tårne, som man slet ikke ser, hvis man ikke kigger godt efter. husenes silhuetter er sorte som ibenholt når solen går ned, ovre på den anden side af byen. menneskerne er rejst ud af byen. det er midt i juli måned.
som på 'strade bianche' i toscana. de hvide veje. som dér kører andreas her i høj fart op over en grusbelagt stigning i århus c. senere gadeløbet. efter dagens tour-etape. gadeløbet kommer til at foregå omkring århus c. frederiksbjerg nærmere bestemt.