skip to main |
skip to sidebar
Jeg ryster på hænderne af spænding når jeg tænker på hvad jeg om 2 uger har oplevet...
Fotoscan fra magasinet Roulers årbog 2008, fotografen hedder Taz Darling.
Andreas og jeg mødte en særligt cykelinteresseret bekendt i en cykelbutik i dag. Han ved mere end langt de fleste om cykelsport og aktørernes metier. Han og jeg kom til at tale om vores snarlige tur til den anden side af Ardennerne - turen til Paris-Roubaix - der kommer til at foregå sammen med Per Petri & sønner. Det blir vildt!
Opslugt at den stemning og længslen efter allerede at være på vej ned gennem Europa for at se cykelløb - lagde Andreas og jeg vores hyggetræningstur ud forbi Aarhus Cyklebane. Igen ja.
Jeg har en helt særlig kærlighed til den bane - det er ganske enkelt et magisk sted. Andreas begynder altid at digte alle mulige fiktive løb og scenerier, der foregår for næserne af os lige der på banen. Vi er der som baneryttere - ryttere der står og venter på vi skal køre vores løb - vores chance. Imens kommenterer han på hvad der sker i ryttegården og på banen - der i øvrigt var våd og visse steder spejlglat i eftermiddag. Det svinger på en helt særlig måde derude på velodromen ved Jyllands Allé.
Jamen det er skam heller ikke for sjov nej. Jeg tager det cykleri der meget seriøst - ikke mindst op ad bakkerne. Det gør nemlig nas - og den sidste smule dårlige form i ben og baller stilles til skue. Så er jeg skide sur når jeg kommer hjem igen. Omtrent som fjæset her.
Andreas og jeg trænede i bjergene på Mols i går. Det gik op - og ned og forfra igen. Her tjekkes cyklen en sidste gang inden afgang...