torsdag den 26. marts 2009

Legender & magi


Andreas og jeg mødte en særligt cykelinteresseret bekendt i en cykelbutik i dag. Han ved mere end langt de fleste om cykelsport og aktørernes metier. Han og jeg kom til at tale om vores snarlige tur til den anden side af Ardennerne - turen til Paris-Roubaix - der kommer til at foregå sammen med Per Petri & sønner. Det blir vildt!
Opslugt at den stemning og længslen efter allerede at være på vej ned gennem Europa for at se cykelløb - lagde Andreas og jeg vores hyggetræningstur ud forbi Aarhus Cyklebane. Igen ja.
Jeg har en helt særlig kærlighed til den bane - det er ganske enkelt et magisk sted. Andreas begynder altid at digte alle mulige fiktive løb og scenerier, der foregår for næserne af os lige der på banen. Vi er der som baneryttere - ryttere der står og venter på vi skal køre vores løb - vores chance. Imens kommenterer han på hvad der sker i ryttegården og på banen - der i øvrigt var våd og visse steder spejlglat i eftermiddag. Det svinger på en helt særlig måde derude på velodromen ved Jyllands Allé.

Ingen kommentarer: